Pensler, Portrætter og Kvinders rettigheder
Kom og vær med, når kunstneren Maria Torp fortæller om arbejdet med sit kunstprojekt ”Shaping A Pattern”.
Kunstprojektet var i efteråret 2024 udstillet på Trapholt Museum og fik en flot modtagelse.
Zonta Kbh 2 inviterer torsdag den 24. april kl 19-22 til en spændende foredragsaften med efterfølgende kaffe/the/kage og mulighed for en god dialog med Maria og med hinanden.
Projektet præsenterer tolv hyperrealistiske mega-portrætter af tolv personer, der har dedikeret deres liv til at arbejde for piger og kvinders rettigheder.
Vejen til udstillingen har bragt billedkunstner Maria Torp kloden rundt.
Portræt af Sampat Pal Devi.
Portræt af Katja Iversen
Siden hun for syv år siden tog en ambitiøs beslutning om at bruge sin kunst som talerør for pigers og kvinders rettigheder på globalt plan, har hun rejst verden tynd for at portrættere 12 helt særlige personligheder, der alle kæmper for pigers og kvinders rettigheder.
Fra Afghanistan over Grønland til Kina, Ukraine og Sydafrika. Maria maler intense og dragende portrætter og rumoplevelser. Med forskellige tegne- og malerteknikker åbenbarer hun besjælede og hyperrealistiske billeder af personer i forskellige relationer og situationer.
Maria er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi, og før da ved London College of Printing. Hun arbejder både med skulptur, maleri og papirarbejde og har deltaget i en række udstillinger både nationalt og internationalt.
Pris for deltagelse inkl. kaffe/the/kage: 285 kr. pr. person. Tilmelding på Zontabilletten.dk senest 21.04.25.